Q: Kan du kort introducere dig selv og det arbejde, du laver på Copenhagen Institute for Future Studies?

“Jeg har glæden af at arbejde med fremtiden som futurist og associeret partner på Copenhagen Institute for Future Studies – også kaldet Instituttet for Fremtidsforskning på dansk - hvor jeg primært arbejder i krydsfeltet mellem medier, underholdning og teknologi. Her arbejder jeg med en lang række virksomheder og organisationer – både indenfor medierne som for eksempel NRK og EBU, men også indenfor en lang række andre brancher. Udover mit arbejde på instituttet så har jeg en baggrund fra blandt andet DR Strategi & Projekt, hvor jeg var projektleder på mediekonferencen New Media Days. Og så er jeg uddannet Cand. Mag Medievidenskab, som var der jeg for alvor fik interesse for mediesystemer og organisationsstrukturer.

Helt kort om Instituttet for Fremtidsforskning, så er det en non-profit, almennyttig og uafhængig fremtidstænketank, som blev grundlagt for over 50 år siden til gavn for samfundets udvikling og bedring - så det er en af de helt store pensler, vi maler med. Vi gør en ære ud af at sætte det lange lys på, og være med til at sikre, at de beslutninger, som bliver truffet i nuet, også er gjort med en bevidsthed og forståelse for de forskellige mulige fremtider. Målet er kort sagt at blive bedre til at træffe kritiske beslutninger om fremtiden baseret på struktureret indsigt – og ikke kun på intuition eller en kortsigthed hvor nutidens og fortidens viden kan hindre en eksplorativ tilgang. Udfordringen med en travl hverdag fyldt med deadlines og drift er, at medierne ofte ikke har tid til at sætte de store retninger på, hvor de gerne vil være om 5-10 år, og sikre at de som organisation er klar til de forandringer, som ses på den lange bane.

Faktum er, at der er mange nye aspekter, der skal overvejes i den nye digitaliserede virkelighed, som har store konsekvenser for, hvor vi er på vej hen som samfund og den rolle som medieindustrien skal have fremover. Hvordan kan man medievirksomhed (store eller små) bedst navigere og positionere sig på den rejse? Det er ikke en let opgave i den øgede kompleksitet, og en af de største forhindringer er en manglende forståelse af den nye logik om, hvordan medier ændrer sig."

Q: Du er en del af to projekter hos Copenhagen Institute for Future Studies: Future Nordic Media Landscape 2030 og Public Service Algorithm 2.0. Hvad vil I gerne opnå med de to projekter?

“Future Nordic Media Landscape 2030 og Public Service Algorithm 2.0 er to projekter, som er initieret ud fra de erfaringer, som er gjort på instituttet med arbejdet indenfor fremtidens medielandskab koblet med mine erfaringer fra medierne i de sidste 20 år. De dækker over to af de helt store udfordringer, som jeg mener er hos medierne lige nu: For det første er der sket en fundamental ændring i mediernes økosystem, som skaber et nyt behov for at forstå de strukturelle ændringer og logikker, som foregår. Når jeg er ude at holde foredrag eller laver projekter med medievirksomheder, så oplever jeg stadig, at vi kæmper med at favne de ændringer som sker – og vigtigst af alt, så oplever jeg, at der mangler et fælles sprog til at tale om det, der sker og hvad der er vigtigt at have fokus på. Altså udover naturligvis at holde biksen kørende næste år. Men hvilket medielandskab er vi med til at skabe med vores medier? Hvad er konsekvenserne på længere sigt? Future Nordic Media Landscape 2030 bygger på idéen om at skabe en fælles nordisk tænketank.

Jeg tror, at der er et kæmpe behov for at starte en samtale blandt medierne for at forstå de nye logikker og dermed være med til at sikre: en større bevidstgørelse af de ændringer, som sker på lang sigt, og som vi allerede ser krusningerne af, at sikre en fælles begrebsliggørelse både internt i ens eget mediehus, men også på tværs af medierne, og at vi formår at handle ud fra de nye logikker, så vi ikke bygger medier baseret på fortidens logikker.

Jeg tror, at det kræver en langt større grad af samarbejde – både internt mellem medier, men også til for eksempel tech- og gamingvirksomheder, fordi det i langt højere grad kommer til at spille sammen i den nye medievirkelighed. At mødes på tværs af brancher for at udvide industrien ved at skabe en bedre forståelse af alle de strømninger, som sker på området. Måske er det blevet tid til at lære mere af hinanden, samarbejde mere på de nye områder og sikre, at vi står stærkt i forhold til de internationale spillere, som i højere grad vinder indpas?

For det andet, så er en af de helt store udfordringer – og mulighedsrum - at forstå hvordan digitaliseringen, og især brugen af algoritmer, påvirker medielandskabet. Grundlæggende kæmper vi alle om de samme ’eyeballs’, og en af de læringer, vi har haft i vores arbejde på instituttet er, at medierne i langt højere grad skal blive mere bevidst om, hvordan de når ud til folk. Der er brug for at have et endnu større fokus på distributionen og de algoritmer, som understøtter det indhold, der bliver vist for brugerne.

For ja, godt nok går vi en fremtid i møde, hvor der ud fra al sandsynlighed bliver meget mere regulering på det område, hvilket allerede kan mærkes i forhold til brugen af 3. parts cookies og folks øgede opmærksomhed på udfordringerne ved blandt andet Tiktoks, Instagrams og Facebooks brug af algoritmer, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan forvente en fortsat accelererende udvikling indenfor brugen af algoritmer i form af recommender systems og ’digitale assistenter’, som hjælper med at guide brugerne i den stigende strøm af information. Så skal vi blot tilpasse logikken fra internettet og algoritmerne bygget til opmærksomhedsøkonomien over på mediebranchen den måde, som f.eks. TikTok virker? (Se blandt andet en fremragende analyse af Tiktoks algoritmer fra Wall Street Journal her) Eller er der en anden måde? Og netop her ser vi et kæmpe potentiale i at arbejde på en særlig nordisk tilgang til algoritmer.

Ideen med initiativet ’Public Service Algorithm 2.0’ er at sikre, at der bliver arbejdet på at lave alternativer til de Silicon Valley-skabte opmærksomhedsdrevne algoritmer – og se på hvordan vi kan skabe mere ansvarlige algoritmer, der kan fungere som transparent og pålidelig kuratering af indhold - designet til blandt andet mangfoldighed og imod ekkokamre og polarisering. Kort sagt at skabe grundlaget for algoritmer, som kan være med til at understøtte de presseetiske værdier, som medierne også arbejder med, når der produceres indhold."

Q: Hvad ser du som nogle af de store udfordringer for fremtidens medielandskab? Og har pandemien været med til at forstærke nogle af disse udfordringer?

“Jeg tror, at vi står i et meget definerende øjeblik i mediernes historie og er på vej ind i en ny æra, hvor alle medier bliver nødt til at se sig selv i øjnene. Pandemien har uden tvivl været med til at accelerere denne udvikling, hvor der foregår en massiv ’unbundling’ og decentralisering af medielandskabet, som gør det svært at passe de traditionelle forretningsmodeller ned over – og det har sat skub i nogle nye mekanikker og tendenser, som lige nu gennemsyrer medierne.

Problemet er, at den logik, vi bruger til at opretholde vores nuværende medieindustri, simpelthen ikke passer til den måde, fremtidens brugerne forbruger medier på. Ændringerne i medielandskabet sker hurtigere end nogensinde som følge af megatrends som den teknologiske udvikling, globalisering og individualisering, der ganske enkelt har ændret reglerne og forstyrret medieindustriens infrastruktur.

I den forstand ser det ud til, at traditionelle medier opretholdes i et system, der ikke er gældende for det fremtidige medielandskab. Så hvor leder vi efter den nye logik? Vi bliver nødt til at få en bedre konceptualisering af, hvordan medielandskabet ændrer sig, og hvad det betyder for det større billede. De nye forbrugere, ’de flydende forbrugere’, kræver fleksibilitet, tilpasset relevant indhold og nemme løsninger, der hjælper dem. Og så er de illoyale overfor brands, hvis ikke varen bliver leveret. Så hvordan gør vi dette bedst – og med den rette forretningsmodel?"

Q: Hvad vil du tale om til dette års Festival for nye medier?

“Jeg vil komme ind på nogle af de tendenser, som jeg mener kommer til at spille en kæmpe rolle i fremtidens medielandskab og naturligvis komme ind på ovenstående udfordringer, samt se på tendenser som automatiseret indhold i hele økosystemet, syntetiske medier, hyperpersonalisering, kuratering og de mange nye typer digital interaktion såsom Digital Co-viewing, Creator Economy og Social Audio. Derudover kommer jeg også ind på det meget omdiskuterede metavers, som (hvis man skal tro de store techvirksomheder) bliver det, der kommer efter det mobile internet.

Jeg kommer også til at stille en række spørgsmål ud til deltagerne på festivalen, så jeg glæder mig til at høre, hvordan medlemmerne af Nye Medier forhold sig til de store ændringer, som vi står i - og overfor i fremtiden."