10. Februar 2023
Den 2. november inviterer Nye Medier til Festival for nye medier, hvor vi kigger vi på de helt store AI-udviklinger i mediebranchen og tilbyder AI-workshops, der er målrettet nye medier og journalister.
Dette års Festival for nye medier tager fat på kunstig intelligens (eller artificial intelligence), der bliver en større og større del af vores daglige liv – og finder flere og flere veje ind i redaktionslokalerne og den daglige journalistiske praksis. I løbet af dagen kigger vi på de helt store AI-udviklinger i mediebranchen og præsenterer eksempler på best practice. Samtidig tilbyder journalister og redaktører workshops målrettet nye medier og journalister, hvor du kommer hjem med konkrete værktøjer til at mestre og udnytte den kunstige intelligens til dit medie eller din journalistiske praksis.
Det gør vi den 2. november hos KLUB på Linnésgade 25. Vi er allerede nu glade for at kunne præsentere Tav Klitgaard fra Zetland om deres journalistiske transskriberingsværktøj Good Tape – og Søren Høgh Ipland fra Føljeton giver en indføring i billige og nemme værktøjer til at korrekturlæse dine tekster, få oplæst dine artikler og illustrere din forside. Resten af festivalprogrammet offentliggøres løbende.
Indtil det fulde program er annonceret, kan du købe Early Bird-billetter til kun 299,- (vi giver i øvrigt morgenmad og frokost hos KLUB): Køb din billet her
→ Festivalen er lavet i et samarbejde mellem Nye Medier, Google og Dansk Journalistforbund.
→ Kontakt vores Head of Festival, Kasper Mikael Jacek på kasperjacek@baggrund.com for mere information eller spørgsmål.
Early Bird-perioden er slut, men du kan læse mere om billetter her!
→ Som mediemedlem af Nye Medier får du to gratis billetter til dette års festival. Som privat medlem får du 1 gratis billet. Du skal skrive til kasperjacek@baggrund.com for at få dine billetter.
→ Workshop med Søren Høgh Ipland fra Føljeton
Kunstig intelligens er ikke kun noget for techgiganter, aviskonglomerater og dommedagsprofeter. For der dukker nemlig hele tiden nye AI-værktøjer op, som gør det lettere, hurtigere og sjovere at drive et lille medie med knappe ressourcer. I denne workshop viser Søren Høgh Ipland, som til daglig driver den lille medievirksomhed Føljeton, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at transskribere dine interviews, korrekturlæse dine tekster, oplæse dine artikler og illustrere din forside. Tag gerne en computer med, så du kan arbejde med indhold fra dit eget medie.
→ Tav Klitgaard fra Zetland om Good Tape
Good Tape er et transkriberingsværktøj, der er skabt af Zetland med danske journalister som omdrejningspunktet. Tav Klitgaard fra Zetland kommer og fortæller om visionen bag Good Tape – og giver en introduktion til, hvordan du bruger det.
Bag festivalen står foreningen Nye Medier, der de sidste syv år har arbejdet for at hjælpe nye medier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller, diskutere journalistisk indhold og repræsentere medlemmerne og andre nye medier i politiske spørgsmål, der kræver en fælles stemme. Vi er overbeviste om, at fremtidens medielandskab vil være befolket af flere og flere nye uafhængige og eksperimenterende medier.
Du kan få fat i os på nyemedier@nyemedier.nu eller forperson Anne Sofie Christensen-Dalsgaard (annesofiedalsgaard@baggrund.com)