6. oktober 2023
I Nye Medier har vi været medafsendere på en henvendelse til EU-kommissionen sammen med JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Børsen, fordi vi mener, at den vedtagne medielov fra maj i år er konkurrenceforvridende. Henvendelsen er ny, men vores holdning er det langt fra. Faktisk er den en af hovedpillerne i vores eksistensberettigelse og en essentiel del af vores forslag til en revideret fordeling af mediestøtten.
Det er blevet beskrevet og diskuteret den sidste uge, og fronterne er blevet trukket op – desværre også med den konsekvens, at enkelte nuancer går tabt. Først og fremmest den, at det netop ikke er en klage, men en henvendelse, som er helt efter bogen i den proces, EU-kommissionen bearbejder lovforslag efter. Den nye medielov skal uanset hvad gennemgås og godkendes, så der er derfor ikke tale om en aktion, som trækker processen i langdrag, men et helt almindeligt skridt på vejen.
Nye Medier arbejder for en mere demokratisk, mere retfærdig og mere gennemskuelig fordeling af mediestøtten, fordi vi mener, at det vil give en større mangfoldighed i medieudbuddet og derfor også et mere demokratisk medielandskab.
Som vi skrev i vores medieudspil, så foreslår vi “et markant opgør med tidligere tiders måde at fordele midlerne på. For fremtiden skal det ledende princip være at sikre, at Danmark får mest mulig mediepluralisme og demokrati for pengene. Mediestøtten er en grundlæggende god og demokratibærende idé, men uden en fordeling af midlerne, der reelt understøtter større mangfoldighed og innovation, lever støtten ikke op til sit idealistiske formål.“
Den støttestruktur, vi har i dag, hæmmer mangfoldighed og nytænkning i mediebranchen og udgør en konkurrenceforvridende strukturel ulighed i fordelingen af midler. Den giver urimelige fordele til medier, der benytter bestemte platforme og distributionskanaler, frem for at støtte væksten hos nye og lokale medier, der har succes med at få publikum i tale på utraditionelle måder.
Henvendelsen er til en vis grad blevet fremstillet som en kamp mellem store, landsdækkende medier på den ene side og de mindre, lokale medier på den anden. Men fra vores perspektiv handler det ikke om den konkrete omfordeling fra landsdækkende til lokale medier, men derimod en grundlæggende problemstilling. Vores formål med henvendelsen er ikke en isoleret anke mod den nye lov, men derimod at gøre opmærksom på denne strukturelle skævvridning.
I vores medieudspil foreslår vi derfor også netop, at det skal være nemmere for lokale medier at få adgang til mediestøtten: Vi vil indføre et titelloft på 10 millioner for at omrokere midler fra Produktionsstøtte til Innovationspuljen, som vil gøre det lettere for mindre lokale medier at få støtte.
Den udvikling anser vi i Nye Medier for helt nødvendig for at styrke medierne i hele landet. I dag falder mange små lokalmedier for barrieren på tre fuldtidsansatte for at modtage produktionsstøtte samt egenfinansieringskravene i Innovationspuljen
Vi skal samtidig styrke Medienævnet med nye kompetencer og afskaffe omnibuskravet.