30. Oktober 2020
Ansvarlig Presse: Må etniske minoriteter udtale sig om andet end integration og islam? Hvorfor optræder muslimer oftest i nyhederne, når det handler om social kontrol og ghettoer? Og hvorfor hører vi så sjældent om minoriteters oplevelser som almene brugere af sygehusene eller forældre til folkeskoleeleven? Etniske minoriteter kommer sjældent til orde som kilder, og når de optræder, er det oftest i stereotypiske nyheds- og debatreservater om integration, islam og kriminalitet. Danske medier har således et repræsentationsproblem. I dette oplæg, giver journalist og antropolog Laura Na Blankholm sammen med journalist og historiker Farhiya Khalid et overblik over repræsentationen af etniske minoriteter i danske medier, og taler om årsager og konsekvenser af den unuancerede mediedækning. Med aktuelle eksempler vil de også diskutere sammenhængen mellem repræsentationen i den danske medieoffentlighed og strukturel racisme.
"Ansvarlig Presses formål har siden begyndelsen handlet om at diskutere medieetik og repræsentation med mediebrugere, journalister og andre aktører, som beskæftiger sig med medier. Foreningen blev startet af en gruppe journaliststuderende, som allesammen var brune og ikke kunne genkende sig selv i mediedækningen. Vi har haft en lang række samarbejder og tilgange til at beskæftige os med spørgsmålet."
Q: I skriver på jeres hjemmeside, at I arbejder for “... at synliggøre underrepræsenterede kilder og eksperter for at skabe en retvisende repræsentation i mediebilledet” – Kan I pege på, hvilke problemer med repræsentation, I har identificeret i det danske mediebillede?
"Konsekvenserne for den manglende og misvisende repræsentation er mange. Og disse pointer er beskrevet i mange studier og undersøgelser. Medierne beskriver ikke kun virkeligheden, men er også med til at skabe den og opretholde den. Det betyder, at store dele af befolkningen mister tilliden til medierne, fordi de ikke kan se sig selv afspejlet på en måde, de kan genkende sig i.
Det har derudover negative sociale konsekvenser for minoriteten selv. Hvorfor skulle jeg kunne blive til andet end kriminel eller en, der er i opposition til resten af samfundet, hvis jeg kan se, at det er det der bliver forventet af mig?
Den negative repræsentation af minoriteter har også betydning for, hvordan majoritetsbefolkningen ser på disse grupper. Hvis alle historier om indvandrere og efterkommere handler om problemer og kriminalitet, kan det betyde, at man tror, at det er kendetegnende for denne gruppe. Mange menneskers virkelighed er præget af medierne, og derfor kan fordomme, racisme og strukturel diskrimination føres tilbage til medierne. I yderste konsekvens, kan det betyde, at de lovgivninger og politikker der bliver lavet også er præget af den misvisende repræsentation."
"Det er ikke nødvendigvis, fordi vi har et godt svar på, hvordan vi skal løse problemerne, men vores strategi har været både at have fokus på journalistuddannelserne, redaktionerne, journalisternes fagforening - Dansk Journalistforbund og civilsamfundet, ligesom vi har haft løbende korrespondance med politikerne omkring medielovgivning.
Dermed har vi prøvet at tænke i indsatser, der handler om rekruttering på uddannelserne, indholdet af selve undervisningen på journalistuddannelserne, ligesom vi har prøvet at undervise dem der sidder på nyhedsredaktionerne.
Vi har haft et stort fokus på at undervise skoleelever om mediernes magt og stereotyper for at gøre dem til kritiske mediebrugere, og vi har holdt mere end 600 oplæg i hele Danmark. På trods af mere end 10 års erfaring med at arbejde for en bedre repræsentation, er der ikke noget, der har ændret sig, og vi tror, det er vigtigt, at diskussionen om repræsentation ikke er noget, man lige kan klare til et særligt fyraftensmøde. Det bliver nødt til at være en standard, som der bliver en del af de redaktionelle overvejelser på lige fod med andre etiske principper.
Vi oplever, at der er masser af gode intentioner og en forståelse af vigtigheden af disse emner på redaktionerne og i branchen i det hele taget. Men i praksis er der ikke meget der har ændret sig. Der kommer ikke nogen “løsninger” før redaktørerne og den ledelse, som er niveauet over dem begynder at træffe nogle andre beslutninger om, hvem der skal lave indholdet og også, hvilke kilder og historier der prioriteres."
Q: Kan I forklare, hvad I gerne ville opnå med Ansvarlig Presses Kildeliste og hvordan I gerne vil have, at journalister og andre bruger listen?
Q: Hvad vil I tale om til dettes års Festival for nye medier?
Interviewet er lavet af Kasper Mikael Jacek.
Laura Na Blankholm er uddannet journalist og visuel antropolog fra Freie universität og medlem af Ansvarlig presse. Hun har i en årrække beskæftiget sig med spørgsmål om aktivistiske medier, minorisering og repræsentation i medierne og arbejder nu som ekstern lektor på HMKW i Berlin, pressekonsulent og freelance journalist.
Farhiya Khalid er uddannet journalist og historiker fra Roskilde Universitet. Hun er medlem af Ansvarlig Presse og beskæftiger sig overvejende med etnisk medierepræsentation og selv-repræsentation i danske medier. Derudover arbejder Farhiya Khalid som journalist og vært på podcast-serien Mere end Mursten - en podcast om ghettopakken for netmediet Respons.