Den andens ansigt

Hvad er det, der sker, når vi konfronteres med et menneskes ansigt? Det blottede ansigt. Ansigtet med al sin detaljerige mimik og komplekse udtryk. Når vi placerer os overfor dette andet menneske og giver os selv lov til at lytte til vedkommende og iagttage alle nuancerne? I ansigtet, findes sjælens spejl, siges det. Vi mener at man også finder en parentes i fake news-problematikken; og en udfordring af menneskets dybe tendens til at skabe et os og dem.

I film- og mediekollektivet Other Story har vi siden 2015 rejst fra sted til sted og placeret os overfor mennesker, vi på forhånd ikke kendte. Mennesker, som alle står midt i dramatiske forandringer, såsom flugt, organiseret modstand, forskning og klimaforandringer. På denne måde er Other Story blevet et længerevarende dokumentar-projekt, sammensat af kunstnere, akademikere, borger-journalister og aktivister. Vi kalder vores metode for Slow Journalism + Radical Softness. Vi har i mødet ladet vores blik hvile på det andet menneskes ansigt, iagttaget, sanset og lyttet dybt til de fortællinger, som udfolder sig. Vi ser det menneskelige møde som vores aktivisme; mødet bliver en  aktion med et ønske om at gøre den fremmede til en ven. Disse møder er blevet til en serie film som udstilles i fysiske rum og i et voksende online-arkiv på Other Story-platformen.

I en tid med simplificerede sandheder, videoforfalskningsprogrammer, grov kategorisering og en desperat jagt på facts i forsøget på at tackle udfordringen ved fake news. I denne tid bevæger vi os i stedet dybt ind i det subjektive; helt tæt på det andet menneskes blottede ansigt og ind i den personlige fortælling. Et dybtfølt møde med et andet menneske kan ikke glemmes, og dette møde mener vi, vil give genlyd gennem vores valgte medie, ud på den anden side af skærmen, og vække noget i beskueren. Ud fra tanken om, at et sandt radikalt øjeblik i sin natur er som kærlighed, et ‘crack’ i virkeligheden, altså noget som potentielt forandrer de mennesker som deler dette øjeblik. Men dette kræver nærvær og tid. For at lade et menneske stå frem i sin detaljerigdom kræves tid, dybde og åbenhed i indstilling. Derfor Slow Journalism. Derfor Radical Softness. Denne tid og denne dybde mener vi, at de brede medier er udsultede for. Og vi mener, at det netop er disse kvaliteter, som potentielt kan opløse kategorierne dem og os samt posere en anden tilgang til fake news-problematikken.

Vores inspiration finder vi hos blandt andet Pier Paolo Pasolini’s film Comizi d’amore (Love Meetings) fra 1963, hvor Pasolini rejste rundt i Italien, udstyret med et 16mm-kamera og en række simple spørgsmål. Han møder unge mænd i militærtjeneste og spørger dem: Hvad er en Don Juan? Han møder bondekoner fra landet og spørger Hvad er et godt sexliv? På denne måde gøres tydeligt, det vi tager for givet. På samme måde møder vi i Other Story mennesker med en række simple og nærmest naive spørgsmål. Spørgsmålene appellerer til en almen-menneskelighed uden at vi forventer at få ens svar. I udfoldelsen af disse svar og refleksioner over spørgsmålene, åbnes kompleksiteten og poesien som skjuler sig bag overskrifterne klimaforandring, forskning, krig, aktivisme, flygtningestrøm. Ifølge den franske filosof Emmanuel Levinas opstår oplevelsen af én selv som et etisk subjekt i mødet med ‘det andet menneskes ansigt’. Levinas beskriver at “The absolute nakedness of a face, the absolute defenceless face, without covering, clothing or mask, is what opposes my power over it…”. Levinas beskriver, at præsentationen af den andens ansigt transformerer beskueren og gør det umuligt for denne beskuer at handle sin vold mod ‘den anden’. Vold i denne sammenhæng kan oversættes til ‘kategorisering’ eller ‘forudindtagethed’, mener vi. I denne sammenhæng kan man sammenligne ‘covering, clothing or mask’ med den unødvendige hastighed og dramatisering ved musik og grafik, som mainstream medier typisk kaster ind over ‘den andens ansigt’. At flere af de større medieplatforme i dag muligvis tilføjer ‘covering, clothing or mask’, ved at lade mennesker caste ind i forud vinklede historier, i stedet for at lade dem udfolde sig åbent og facilitere tiden til denne udfoldelse. En tid som desværre ikke eksisterer mere hos de store mediehuse.

Denne tid kræver vi i Other Story, denne blottelse af ansigtet ønsker vi at facilitere. Og vi antager derfor, at når beskueren af vore film præsenteres for dette andet menneskes ansigt, opleves mennesket som et komplekst subjekt uafhængigt af den større historie, vedkommende befinder sig i. Og det, der så eventuelt står tilbage og sitrer, er råheden af den rigdom af mimik og detalje, som præsenteres for beskueren. En mimik, som derefter kun kan aflæses af beskueren som enten sand eller falsk, da det ikke handler om facts, men om et subjekts komplekse og sanselige oplevelse af deres livsverden.

Af Madeleine Kate McGowan, stifter og filmskaber i Other Story Læs mere om festivalen her.