31. Oktober 2020
PLURALISTERNE er et repræsentationsprojekt, som arbejder for retvisende repræsentation i medieverdenen og kulturlivet. De danske medier har i årevis efterlyst metoder i forhold til repræsentationsarbejde, derfor har PLURALISTERNE udviklet best practice-projektet Periskop, som undersøger europæiske mediers erfaringer og konkrete værktøjer i forhold til repræsentationsarbejde og diversitet.
"PLURALISTERNE er et repræsentationsprojekt, som arbejder for en mere retvisende repræsentation i medieverdenen og kulturlivet. Det gør vi blandt andet via vores kompetencedatabase, Listoteket, hvor mediehuse, organisationer eller festivaler for eksempel kan finde normbrydende kilder, kunstnere, eksperter, debattører og så videre. Når vi siger normbrydende mener vi, at de personer, som vi arbejder for at synliggøre og som har profiler i vores database, bryder normen for hvem der lige nu er overrepræsenteret. Vi forholder os blandt andet til undersøgelser som Who Makes The News eller Ansvarlig Presses rapporter, for at se hvem der fylder mest i mediebilledet, for eksempel. Når vi samler vores lister bruger vi crowdsourcing og vi samarbejder ofte med journalister og andre kulturelle aktører, som føler at deres netværk er for homogent. Derudover laver vi oplæg og workshops om repræsentation og diversitet.
Vi gør det fordi det giver mening - både fagligt og aktivistisk og idealistisk. Medie- og kulturprodukter mister relevans og kvalitet, når de reproducerer stereotyper og det at der er rigtig meget vanetænkning omkring hvem der har hvilke kompetencer trænger til at blive udfordret. Der er rigtig mange profiler derude som pt. overses og vi går derfor glip af det brede perspektiv og en masse potentiale, hvilket er et tab for os alle på mange forskellige planer."
Q: I er nu ved at lancere det nye projekt Periskop, hvor I undersøger “best practices” fra europæiske mediers arbejde med repræsentation. Kan I fortælle, hvad Periskop er?
"Vi har indtil videre besøgt YLE og Helsingin Sanomat, Channel4, The Guardian og BBC, Sydsvenskan, Sveriges Radio, SVT, Helsingborgs Dagblad, Svenska Dagbladet og Expressen, NRK, Dagens Näringsliv og TV2 Norge.
Vores fund er mange, men overordnet set fandt vi ud af at vores europæiske nabolande er meget langt fremme, når det kommer til repræsentationsarbejde i forhold til danske medier. Det var også tydeligt, at de repræsentationsparametre, der optager dem, styres af det omkringliggende samfund. Nogen er meget optagede af etnicitet, nogen af social klasse andre af nationale minoritetsgrupper.
Flere af dem har mange års erfaring og en helt anden seriøsitet og faglighed omkring emnet, end vi oplever herhjemme. Men mange af dem har også været ærlige omkring deres frustrationer - repræsentationsarbejde kræver vedholdenhed. Man kan aldrig læne sig tilbage og mene, at man er i mål."
Q: Er der nogle praksisser, der går igen på tværs af medierne?
Interviewet er lavet af Kasper Mikael Jacek. Alle fotos tilhører Mette Mut Andreasen og Silja Thøgersen / Pluralisterne.
Mette Mut Andreasen er uddannet cand.mag i medievidenskab og kønsstudier og er projektleder på PLURALISTERNE.
Silja Thøgersen er uddannet journalist, arbejder som debatredaktør på Politiken og er medstifter af Periskop.