7. December 2020
Foto: Screenshot fra The Migrating Image, 7. December, 2020.
"Et sammenfald af flere ting ledte gjorde, at filmen blev til. Jeg havde en frustration over måden, vi blev bombarderet med billeder og ‘breaking news’, samt den ensidige måde flygtninge blev diskuteret i mainstream medier. Jeg blev derfor interesseret i, hvor de billeder, jeg blev eksponeret for, kom fra. Det ledte efterfølgende til flere spørgsmål. Hvem producerer disse disse billeder og videoklip? Hvorfor og med hvilken teknologi? Hvilke billeder er blevet anvendt i andre lande til at skabe den visuelle fortælling om flygtninge i 2015-16? En såkaldt krise er også en god medie forretning. Forvirring, vrede og frygt giver flere clicks og det var bestemt en motivations grund at forsøge at illustrere dette."
"Filmen indeholder materiale fra mange forskellige billedproducenter. Det var min intention at sammenstille meget diverse billeder i et forsøg på at se et større hele. Filmens primære mål er at tale om billedproduktion – og på den måde vende kameraet væk fra de flygtninge, de portrætterer og tilbage på dem, der producerer disse billeder. Hvad siger den billedproduktion og infrastruktur der eksisterer inden for de europæiske grænser om os som europæere? Hvordan portrætter vi at vi patruljerer vores grænser og med hvilke midler? Og hvad siger det om os?
Filmen indeholder videoklip og billeder fra satellit, 360-graders kamera, Go-pro, militære kameraer og droner. På den måde var jeg interesseret i at vise, hvor mange militære midler vi bruger til at visualisere flygtninge, der ankommer til Europa. Filmen indeholder også mindre dramatisk materiale produceret af FRONTEX’ medieafdeling, der illustrerer hvordan dets medarbejdere arbejder seriøst i kontorlandskaber og sikkerhedsrum."
"Det er et svært spørgsmål. Jeg vil helst ikke diktere, hvordan beskueren skal se filmen, men intentionen har været at tage disse billeder ud af deres oprindelige kontekst og på den måde skabe en dybere forståelse for, hvorfor de eksisterer. Jeg oplever sjældent, at der bliver diskuteret hvorvidt billedet, idet det dokumenterer, også er med til at skabe virkelighed, og jeg håber, at The Migrating Image kan være med til at aktivere den refleksion."
"Fortællerstemmen er på en gang afdæmpet og måske også en lille smule urovækkende. Det var vigtigt for mig, at stemmen ikke havde en sensationel karakter og jeg var heller ikke interesseret i at have en computergenereret Siri-agtig stemme. Det blev derfor klart for mig, at det var i stemmen, at jeg kunne placere mig selv i filmen. Udover at være billedanalyserende er der også en mere abstrakt og filosoferende elementer i fortællerstemmens monolog. Jeg havde ikke lyst til at bryde med den, da den fungerer som et anker, der konstant holder fast filmens udgangspunkt. Men det var en afvejning, hvor meget stemmen skulle fylde i forhold til billedet. Hvor meget den skulle holde beskueren i hånden og hvornår den skulle overlade dem alene med billedet."
"Det er store spørgsmål, der er er svære at give et ensidigt svar på. Jeg har ved at lave filmen fået en større indsigt og overblik over, hvor mange af de billeder, jeg selv blev eksponeret, kom fra. Jeg har også fundet ud, at det ikke altid er lige let at finde frem til, hvem der producerer de billeder der anvendes i nyhedsudsendelser. Det er også utrolig svært at kortlægge, hvordan et billede bevæger sig over landegrænser og til hvilke medier. I tilfældet med dronebillederne af flygtningene var det tydeligt, hvordan de i høj grad blev anvendt af højredrejet medier, der hurtigt påklistrede ord som ‘invasion’ og ‘sværm’. På den måde refererer ‘europæisk geografi’ til det politiske landskab."
Interviewet er lavet af Kasper Mikael Jacek.